|
5. november 2004
Juletræstænding foran Headquater. En jernstålpe med en masse dragere på og påsat lys i forskellige farver fungere som julehygge nr. 1 her på Thule. Der var en officiel seance, hvor også "Nordstjernen" blev tændt. Den står på sydbjerget og lyser ned på os 24 timer i døgnet.
13. november 2004
Nu har jeg også prøvet at være hjemme i DK en tur og hvilken en tur eller snarere re-tur.
Længere flyvetur skal man da lede længe efter. 12 timer fra jeg lettede 1. gang immer væk, til for 4 gang på samme dag at lande, sikkert på Thule grund.
Vi kom alt for sent af sted fra Kastrup og første stop, Kangersusluaq (Sønderstrømfjord) lå 4 timer forude. Når man rejser over kysten er der ikke noget der hedder 1. class så jeg måtte klare mig på Monkey-class med alt for lidt benplads. Det var en lang tur til KBH. i går og jeg havde nu heller ikke sovet for godt på hotellet i nat, så med forventningen om at kunne strække stængerne ud på buisness, blev ikke indfriet. Nå det gik og jeg fik da også sovet lidt, inden udsigten fra flyvinduet fyldtes med sneklædte bjerge med tinder der funklede i solens stråler. Jeg betages hver gang af disse mastodonter som moderjord har skabt for flere millioner af år siden…- lidt en kontrast til det at sidde i et top moderne rutefly, fra det 20-århundrende.
Jeg landene i Sønderstrøm lige omkring middagstid. Her skulle jeg så opholde mig den næste 1½ time, blandt en masse lokale og nogen stykker fra Thule. Jeg gik efter rygerummet efter at have sikret mig at bagagen fortsatte videre til næste stop, Illulisat (Jacobshavn).
Cafeteriet var som en ganske almindelig hjemme i DK men med et kæmpe vinduesparti med udsigt ud over landingsbanen…- og der lige ud for min plads, ude på pladsen, stod mit fly så fin og rød. Det skulle så senere vise sig at ”den fine røde farve” var det mest positive jeg kan sige om Dash 7-flyet…- men det kommer jeg til.
1½ time gik hurtigt og snart skulle vi borde Dash’en. Det er egentlig imponerende hvor beskaffen de er i teknisk udstyr, ja, jeg ved ikke hvad jeg skulle have forventet…- måske at piloten gik ned gennem flyet med en af disse tænger som kontrollørerne bruger i IC3-togene inden take-off?
Der var sågar også en stewardesse i flyet, der serverede kaffe/the og en småkage til. Nå tid til take-off. Det lille vimmer fly fræsede ud på runway’en, drejede rundt på en tallerken og gassede godt op for de 4 propeller. Hold da op…- så slap piloten bremsen og wrrrauuumm…gik det der ud af. Lidt for langsomt efter min smag, men vi kom da i luften og igen fyldes vinduet med sneklædte bjerge. Næste stop Illulisat om ca. 40 minutter.
Jacobshavn skulle efter manges udsagn være ”det rigtige” Grønland, med de røde og grønne huse og en kæmpe isbræ så jeg holdt mig vågen klar til at tage nogen billeder.
Vi landede sikkert og igen var det ud af flyet. Solen præsenterede landskabet i sin skønneste pragt men at være kommet lidt længere nordpå var kulden der også…-brrrrr – det var bare med at komme ind i hallen og få varmen inden næste take-off.
Så var det afgang igen, men inden vi kunne sætte os i flyet igen skulle vi lige scannes. Det tog en krig at komme igennem og der blev gået grundig til værks. Alle lomme skulle tømmes og af med jakken alt sammen i en lille åben hal, hvor kulden virkelig kunne mærkes. Nå jeg kom igennem uden besvær og satte mig for 2. gang ind i en Dash-7. I denne var de forreste 5 rækker taget ud for at gøre plads til en del gods. 1 time og 10 minutter senere landede vi Uppernavik, en bygt på kysten. Landingsstillet havde kun lige rørt landingsbanen før bremserne blev trukket og da jeg kom ud af flyet kunne jeg godt se hvorfor. Landingsbanen ligger nærmest på toppen af et bjerg med stejle skrænter lige udenfor asfalten. Terminalen er på størrelse med en større villa med et lille venterum og kontor. Det var tid til en smøg og jeg gik udenfor for at kigge lidt på udsigten. Uha det var koldt og en halv smøg senere gik jeg tænderklaprende ind i venterummet igen. Egentlig skulle jeg på toilettet men efter en malende beskrivelse fra en medpassager om dets beskaffenhed (en spand med en pose i) gjorde trangen mindre.
Inden take off for 4 gang skulle vi lige scannes igen…- besværligt og lidt unødvendigt efter min meningen.
Tilbage i flyet havde kulden taget over for varmen og jeg havde det svært med at holde varmen. Vi fik et lille måltid midtvejs og endnu engang en kop kaffe med dertilhørende småkager…- denne gang tog jeg tre. Varmen kom efterhånden tilbage i kroppen dog nåede det ikke helt ned i fødderne og med en 45 minutter igen, kunne de nå at blive til et par solide isklumper. Qaanaaq næste gang. Piloten havde meldt om kastevinde i området og jeg skal da også lige love for at vi blev kastet lidt rundt. Op og ned, fra side til side…så op og ned igen…- og lige som jeg sad og tænkte over den spændende landing det ville føre til med denne kastetur, kom der fuld speed på propellerne og vi steg igen. Meldingen lød på for stærk vind til at kunne lande. Så var dagens mål snart nået og ret hurtigt kunne vi skimte Thule Air Base i horisonten badet i det gule lys fra gadelygterne.
Jeg kom godt ned næsten 12 timer efter take-off i Kastrup. Jeg udbrød et lettedes suk og indsnusede en god position frisk luft, da jeg steg ud på Thule grund. Det sveg godt i næsen med en lufttemperatur på – 25 grader.
Dejligt at være tilbage og heldigvis er der et stykke tid til jeg igen skal ud på sådan en rejse. |
