|
Panoramaview oppe fra tårnet på D-launch, lørdag d. 28. maj 2005
1. juni 2005
Som tiden flyver afsted og jeg runder snart 9 måneders ophold på Thule, men ja, så glæder jeg mig overordenlig meget til at komme hjem til Danmark om mindre end 2 uger.
Der kommer hele tiden nye mennesker til Thule - korttidskontraktor - som bl.a. er i gang med at lave ny rundway og et højhus. I løbet af sommeren er det ikke unormalt at Thule befolkes med dobbelt så mange som om vinter, 1000 mennesker ca.!
Som nye der kommer herop fortæller de jo også om sommeren hjemme i Danmark - hvilket ikke hjælper meget på min længsel - Det er jo ikke rigtig forår heroppe og sommeren varer kun en måned før det igen går mod kulde og sne.
Nå nok om det, for den forgangne weekend har budt på en hel del oplevelser der overskygger selv den værste hjemve.
Fredag var jeg total færdig efter en lang arbejdsdag og faldt om på sengen kl. 19.00. Vågnede godt nok igen kl. 23.00 men kun for en kort bemærkning, da resten af huset var på vej i byen. Ikke mig og gik i seng igen.
Lørdag formiddag var jeg på 2. del af et GRUND-kursus i Excel Regneark. Alt for basic, skønt jeg ikke har arbejdet med regneark før. Det var halv kedeligt, ikke helt spild af tid, for noget fik jeg da ud af det - det er ikke så svært som det umiddelbart ser ud til!!!
Så var det ellers tid til en gang oplevelser i det fantastiske vejr. Det er helt vildt godt for tiden med sol 24 timer i døgnet og temp. omkring de 5 + grader, dog skal man passe lidt på vinden. Jeg ringede til Margit og spurgte om hun var frisk på en tur til D-launch. Øh ja, hun ville gerne lægge bil til men frisk var hun ikke efter en "rødvins"-aften i går. Kl. 15.00 dokkede vi ud fra basen med taskerne fyldt med termokander og instant coffee. Vi fandt ikke D-launch lige med det samme men gik en tur på sydbjerget og der...- små lilla blomster. De første blomster i min tid på Thule, hvilket gav energi til den sidste tur op, hvor udsigten blev nydt med lidt godt til ganen og duften af kaffe.
Mens vi sad der kunne vi pludselig se vejen til D-launch.
Jeg skylder måske den nysgerring læser at forklare hvad D-launch er.
I årene '57 og '58 blev der bygget 4 missilbatterier på Thule Air Base, A-, B-, C- og B-batteriet, som et led i jord-til-luft forsvaret med kodenavn "Rising Star".
Selve affyringsområderne er der endnu, med de kæmpe missilhaller men over jorden er der næsten ingenting tilbage af det liv der var tilbage i 50'erne og på D-launch er der kun nedgangsskurene og et forblæst udsigtstårn.
Men vi var der og kunne tage det "forfrosne" toilet i eget øjesyn, som jeg kun havde hørt om. Det var en smule uhyggeligt at bevæge sig ned i det mørke dyb i de ubeboede bygninger. Kulden kryb sig op ad buksebene og min udåndingsluft tegnede skygger i lommelampens skær på de rimfrost-belagte vægge og lofter. Uhyggen forsvandt da vi endelig fandt det omtalte toilet og brød begge stilheden med latter. Bagefter var det tilbage i lyset og jeg gik op i tårnet for at tage nogen billeder. Billedet aller øverst på siden er ét billedet sammensat af 3 enkelt billeder. Jeg har fået et program sammen med mit nye kamera som kan gøre dette, hvilket jeg synes er enormt sejt. Det var en dejlig tur med masser af frisk luft (godt til Margit) og aktivitet for krop og sjæl, men dagen var endnu ikke omme og flere oplevelser lå lige om hjørnet.
Der var grill-fest i barakken og da jeg trådte ind i køkkenet stod "tøserne" og lavede salat. Jeg blev straks sat i gang med at dække bord og da det var gjort, gik jeg ud til "drengerne" ved grillen.
Nu er det jo ikke så ualmindeligt at grille i sidst i maj måned, hvis man bor i DK, men på Thule, hvor der enkelte steder stadig ligger sne, er det lidt underligt. Det var også en smule koldt med en let vind fra sydvest, men grilles skulle der - og så vi gjorde, med stor succes og endda så godt, at vi gør det igen næste lørdag.
Grillfest lørdag d. 28. maj 2005 - hele barak #356 stillet op på nær Kirsten, Stig og Frederik (- det er første gang jeg har fået champange til en grill-fest, men det virker!!!)
Søndag var der vild stille i barakken, da de fleste fra fra festen lørdag var taget videre i byen. Jeg selv var gået i seng kl. 23.00 og var virkelig klar til nye udfordringer med naturen. Det blev nu ikke naturen i første om gang, for efter frokost tog jeg fat i gulvspand og støvsuger og gik i gang på værelset, som efterhånden trængte gevaldigt til en udmugning. Det blev også til en gang reorganisering af møblementet - ja, lidt forandring fryder! Jeg var stadig frisk på en tur ud i det blå og satte mig for at gå op på Nordbjerget og hjem igen. Da rygsækken var pakket med termoflaske og proteinbar, gik jeg med ret mod Nordbjerget via "Tankfarmen". Tankfarmen er det område på basen hvor alle fuels-tankene er og er lokaliseret lige for foden af Nordbjerget. Jeg havde aldrig gået turen før så det som en lille ekspidition.
Jeg måtte lave en del omveje før jeg nåede vejen til Cabin 3. der ligger stadig en masse sne, men den er ikke så sikker at gå på mere og man kan aldrig vide om der er et vandløb nedenunder. Andre steder var det ret sumpet, men små tuer fungerede som step-stone så jeg ikke fik våde fødder. Mens jeg snoede mig gennem landskabet fik jeg selvskab af snespurve der pippede lystigt - det var næsten som at gå i engen hjemme i DK og lytte til lærkens trillen på en forårsdag.
Jeg fortsatte op ad Nordbjerget, næsten helt op til toppen og den nordligste kant, som er en del mere stejl end den sydvendte side. Opturen havde givet varmen og jeg satte mig ved en af disse varder (små høje bygget af sten) for at nyde en kop kaffe samt udsigten ud over Dundas og North Star Bay.
Det er var det jeg havde brug for - fysisk aktivitet ude i naturen, sidde og slikke sol på en bjergtop HELT ALENE - det var ganske enkelt himmelsk at nyde roen og stilheden.
Man skulle nu ikke sidde forlænge - ja, for det første bliver man kold i R.... ved at sidde på klipperne og to; så havde opturen fået mig til at svede let, og som nu gjorde at jeg ville komme til at fryse inden ret kort tid. Så jeg pakkede grejet sammen, tog fototasken på ryggen og begyndte så småt min nedstigning tilbage til basen. Overalt mellem klippestykkerne spirede det frem med små gevækster så som små bitte blomster og "gæslingerne" som ses her ude til højre. Det var en fryd og solens bagen gjorde at jeg kom i rigtig godt "forårs-humør". Lidt nede af fjeldet stødte jeg på en række snefaner der hang som terrasser ud over klippesiden. På dem hang der rækker af små istapper der reflekterede solens stråler i alle retninger. Mens jeg var ifærd med at tage en række billeder af istapperne, kunne jeg høre en skræppen lige i nærheden. Jeg blev hurtig færdig mere kameraet, men holdt det i hånden da det kunne jo være denne skræppen var noget der kunne tages billeder af.
 Ude på en lodretstående klippe et stykke under mig havde et mågepar slået sig ned. Den ene lå og døsede i solen, mens den anden skræppede agtpågivende i mit nærværd.
Jeg knipsede løs med kameraet - endnu et dyr i kassen. Jeg bevægede mig rundt om dem og ganske tæt på kanten af klippen.
Det blev til en del billeder, men klokken var ved at være mange og jeg måtte hellere se at vende snuden hjemad.
3½ times vandretur blev det til i det hele og 150 billeder i kameraet. Helen turen sluttede i Dining Hall'en med en gang glasseret skinke og flødekartofler. MUMS, det var godt og det bedste ved det hele var, at i morgen også er en fridag - Memorial Day!
Mandag d. 30. juni 2005
Memorial Day var en en rigtig "Søndag" skønt det egentlig var mandag. Jeg fimsede i sengen til klokken 10-11 stykker og gik direkte i Dining Hall og fik en gang Brunch. Store DOVNE-dag var det og jeg ville egentlig ikke foretage mig noget ud over at få skrevet noget på hjemmesiden. MEN...- det blev der ikke noget af da nettet var nede...ØV! Nå men jeg fik nu gjort en masse ting klar, så jeg i løbet af ugen kunne oploade billeder og tekst. Til aften så vi film i fællesrummet og så var det ellers i seng - IGEN!
5. juni 2005, Grundlovsdag
Vejret er stadig godt og det er virkelig en nydelse at være på opdagelse i området udenfor basen, som jeg gjorde sidste weekend og jeg har også været afsted i går, lørdag.
Jeg tog ud til "Vandsøen", hvorfra vi henter vores drikkevand, parkerede bilen og gik i en lille time tværs over sne og sumpe til jeg nåede Wolstenholme Fjorden. Hvilken belønning af en udsigt der mødte mig, da jeg havde kæmpet mig op af den sidste stigning...- WHAUUUUU!!!
Igen var jeg taget alene på tur og IGEN nød alle de fantastiske naturfænomener der bare var dér og dér og alle vegne. Udsigterne blev indimellem nydt med en kop varm kaffe og fuglekvidder. Landskabet er rådt og stenet - ret svært at tilbagelægge, da man hele tiden lige skal en lille omvej for at komme til det sted man kan se ude i det fjerne. Afstandene kan næsten ikke bedømmes med det utrænede øje - det virker ikke særlig langt, men op og ned bakke går det og pludselig er der gået 20 minutter eller længere. Det gjorde nu ikke mig noget, jeg havde hele dagen og nød bare at være der midt i det hele - lille bitte!
Her og der mødte jeg igen de små lillafarvede blomster, men også små grønne vækster tittede frem af der umiddelbare golde og stenede jord! Kameraet havde ikke mange pauser og nogen gange tog jeg mig selv i at sidde eller ligge i den særeste stilling for lige netop at få det perfekte skud i kassen. Jeg er ikke så villig til at bruge mit stativ, men nu havde jeg slæbt det den lange vej og det kom der også i brug et par gange. På vejen gennem landskabet kom jeg til en rivende vandstrøm. Foran, på min side var der sne så jeg gik forsigtig frem, for falde i ville jeg ikke. Jeg kom tørskoet om på den anden side og "faldt" nærmest over en lille rod som lyste gråt imellem det brune græs. Jeg kunne ikke lade være og igen tegnede kameralinsen mine tanker og oplevelser.
Efter en sidste kaffetår, med udsigt over en lille smeltevandsdal, i selvskab med to Troldænder?, var det på tide at vende tilbage til bilen. Det var godt 4 timer siden jeg forlod Basen og gud ved hvor mange omveje i terrænet, som godt kunne mærkes i benene der lidt geleagtige forcerede det skiftende underlag på tilbagevejen. Jeg kastede et sidste blik på landskabet og mine fodspor i sneen inden jeg satte mig ind i bilen og kørte.
På vejen hjem tog jeg to grønlanske kvinder op som havde overnattet ude i fjeldet. De havde gået i et par timer og havde godt set mig hoppe rundt og tage billeder. De havde i går set sæler ude på isen, ja så tæt som 50 meter kom de på. Det ville jeg gerne have set, men det må jeg gemme til en anden gang. Lige før jeg kørte over broen til basen satte jeg de to damer af, for jeg havde lige et sidste ærinde at gøre. Da jeg for 5 timer siden kørte forbi det samme sted havde jeg set to gæs svømme rundt på den ene side af vejen og nogen flotte isformationer på den anden side - og det måtte jeg lige se lidt nærmere på.
 Gasen var ikke vild med at jeg kom for tæt på dem og pustede sig op, ja han svømmede direkte hen mod mig når jeg rykkede lidt tættere på. Sjovt at være så tæt på et vildt dyr uden de flyver deres vej - jeg var vel ikke mere end 6-8 meter væk.
Det blev til vildt mange billeder af de skide gæs og på den anden side af vejen summede kameraet videre. De smeltende isflader havde nærmest formet krystallignende stik-i-jaw-erter og som de store isfjelde ude i fjorden flød de rundt i en lille smeltevandssø. Meget flotte og kunstfærdige
Så var det slut på en fed fotosafari, hvor der blev skudt lidt af hvert fordelt på 238 billeder - godt det er digital og efter nærmere redigering er det jo også kun nogen af dem som er blevet virkelig gode.
Det er jo søndag, Grundlovsdag og vist nok også Fars Dag, hvilket jeg først har fundet ud af her til aften. Nå pyt med det - dagen har budt på hjemmesidearbejde, lidt frisk luft og DVD med gutterne i fællesrummet. Det blev til en lille bytur i går, en privat en af slagsen og det var virkelig hyggeligt. Vi morede os helt frem til klokken 03.00 i morges! Nu er det tid til at sige godnat på denne dag som var den 10. dag - i morgen er der kun 9 dage til jeg skal hjem på ferie!
18. juni 2005 - På ferie i Danmark
 Hjemturen gik virkelig hurtig og snart sad jeg bag rettet i den lejede Mazda 3, med retning mod Silkeborg. Mens bilen spant derudad kiggede jeg rundt på det landskab jeg har savnet så meget den seneste tid på Thule. Træerne var grønne og på markerne bølgede kornet let i aftenbrise.
Det sjællanske landskab var badet i et gyldent skær fra den nedgående sol, som fik de små landsbykirkers spir til at skinne som var de af de pureste guld. Hjem kære Hjem og speederen fik et ekstra hak, for jeg var overvældet af denne frodighed og hjemlængsel.
Lidt før midnat parkerede jeg bilen på Vestre Allé 8. Jeg var træt efter denne dags lange rejse, men lykkefølelsen over at være tilbage i barndomshjemmet satte trætheden "on hold" for en tid.
Indenfor var de lige gået i seng og det blev kun til et kort hej, før det var på hovedet i seng.
 Nu er der gået et par dage og jeg nyder ferien til fulde. Vejret har ikke været det bedste før i dag, hvor der er 20 grader i skyggen og sol fra en næsten skyfri himmel.
Det er lørdag og i kirken, lige på den anden side af vejen, er der bryllup - jeg nyder udsigten fra spisestuen og alt sammen er ved det gamle og hvilken fryd.
For mig er det som at lande midt i en jungle - alt er grønt og frodigt. Kanariefuglene og Nymferne i volierene nede i haven underholder med en evig kvidren. Det kan ikke tage mange minutter før jeg ligger nede på det bløde græstæpper og slikke lidt dansk sommer.
Til dig der sidder på Thule - snus ind og tag en pause, du trænger til det!!!
28. juni 2005
14 dage i familiens skød - hvor skønt!
Den første uge var jeg hos min mor, hvor det først og fremmest gik ud på at slappe af og klimatisering. Vejret har virkelig været godt og min noget hvide hud har der efterhånden også fået en mere gylden farvet. En af aftnerne var jeg på "Mande" sejltur på Silkeborg søerne i Arnes knald gule båd. Det var som at sejle rundt på Amazone floden. Det var i hvert fald de tanker jeg fik, ved at se alt det grønne i modsætning til Thule. Det grinede vi lidt af mens vi skålede i strålerne fra den nedgående sol.
For en lille uge siden tog jeg så hjem til barndomslandet, Vestkysten nærmere bestemt Vejlby Klit, Harboøre. Det er jo ikke en hemmelighed at jeg har 8 søskende hjemme ved min far og dejlig gensynsglæde efter snart mine 10 måneders fravær.
Der gik vel kun få timer efter ankomsten, så blev der spillet fodbold efterfulgt af "Dødbold" på den store græsplæne.
 De efterfølgende dage var vi ved stranden, hvor Vesterhavet, ganske overraskende, ikke var så koldt igen. Ungerne hyggede sig med at lave "badekar" hvor vandet hurtigt blev varmt. Der blev også tid til det traditionelle sandslot. Når jeg er med ved havet bygger vi altid et sandslot og tager et billede af det. Det er gennem årene blevt til en del og det er hver gang en god form for tidsfordriv, hvor alle hjælper til. Nogen samler skaller, mens andre finder store sten eller et stykke træ til flagstang eller vippebroen over voldgraven.
I torsdags var det så Sant Hans aften og min far står for arrangementet år efter år. Nu er vi en ret stor familie, som hele tiden bliver større da kusiner/fætre får børn. Mine 3 farbrødre og en enkelt Faster + deres børn og børnebørn var tilstede og det var virkelig herligt at sige hej til dem alle sammen. Selve bålet var enormt og om eftermiddagen havde nogen af mine søskende og jeg fremstillet en "Heks" som under hylen og skrigende fløj til Blocksberg.  Vi hjalp lidt til med nogen "heksehyl" fra nytårsaften og til stor morskab hos de mindre i forsamlingen.
Vi fik også sunget Midsommervisen, både på den oprindelige melodi straks efterfulgt af Shu-bi-a's version af visen. Efter en lidt vissen sangfremførelse var der grill-pølser, kage, øl og sodavand og ikke mindst snobrød.
Mens solen gik ned uden en sky på himlen, gik snakken mellem familiemedlemmerne. Nogen mere intense end andre og jeg måtte gang på gang fortælle om eventyret i Grønland. Selvom spørgsmålene er meget de samme så bliver svarene meget forskellige - det er vel en naturlig proces, da det er forskellige oplysninger de spørgene søger. Jeg fik i hvert fald fortalt historien om og om igen.
   
Ind imellem selvskabslegene med ungerne blev der også lidt tid til mig selv. Mit barndomsland er mest koncentreret om min farfars og farmors gamle gård, som i dag er i min fars eje. Gården fungere som base for min fars firma, Vejlby Entrepenør Forretning.
 Han har bygget nye udbygninger til maskinerne og ikke mindst hans kære køer. Her i foråret kælvede en af køerne Danmarks største kalv på ca. 87 kg. En ordentlig klippert, som desvære af uforklarelige årsager gik hen og død. Trist men det ændre jo ikke på det faktum at det var Danmarks største.
Når jeg går rundt i området og se de mange gamle stede, hvor jeg og min farmor gik ture i min tidlige barndom, fyldes jeg med en indre ro. Her er der så mange gode minder og højt til loftet - jeg kan lægge mig ned i det høje græs på engen, eller gå langs de forblæste læhegn og finde de skønneste pletter med langtstrækkende udsigter. Jeg finder ikke noget andet sted i verden der kan give mig den sindsro som stedet der. Det er her der tænkes store tanker om livet, reflektion på fortiden og fremtidens udfordringer - det er altid et sted hvor mange beslutninger tager form eller prikker i livets puslespil finder sin plads. Det er ikke sted jeg kunne tænke mig at bo, men et sted der har en særlig plads i mit hjerte.
Ikke langt fra gården ligger Vesterhavet, hvor bølgerne ruller ind på stranden. Her er der også blevet tænkt mange tanker. Specielt i mine teenage år var klitterne favoritstedet. En bunker som lå på toppen af en af de højeste klitter, var STEDET. Her har jeg siddet og beundret mange solnedgange med eller uden en kæreste.
Lørdag aften gik min søster og jeg til stranden for at se solnedgangen. Det var blæsende og kølig. En frisk vind pressede bølgerne ind på stranden, hvor vi fandt smutsten og "Køer" (sten med huller i). Vinden bed godt i kinderne og vi blev kun lige til solen var gået ned i havet.
   
Nu er jeg så tilbage i Silkeborg, hvor jeg har brugt en hel del tid på Thulehunden.dk. De kommende 14 dage skal bruges på venner og veninder. På torsdag skal jeg til Hede Rytmer, som er 3-dags friluftfestival hvor bl.a. Big Fat Snake og TV2 spiller. Vejret er køligt, dog er solen igennem men blæsten forhindre lidt solbadningen. Jeg tror nu alligevel, at jeg vil finde en plet med lidt læ og nyde det faktum, at jeg har ferie. |
