November 2005  

19. november 2005

Sikke en måned!

Ja, jeg undskylder at jeg ikke har fået skrevet noget indtil nu – og det er der flere grunde til, nogen mere underholdende end andre. Om ikke andet så er jeg tilbage på Thulehunden og vil nu prøve at lave et lille resumé at de første 19 dage af november.

Faktisk starter det med den sidste weekend i Oktober. Fredag var jeg til fødselsdag, som jeg egentlig havde bestemt skulle være stille og rolig. Den blev alt andet end stille og rolig og endte med en go´ og underholdende tur i klubben til langt ud på morgenen. Så var niveauet ligesom langt til First Night Festivalen lørdag aften.

Hvert år, her på Thule ”fejre” vi solens kommen i foråret og dens farvel i efteråret – som henholdsvis kaldes for First NIGHT og LIGHT Festival. Som skrevet havde jeg været i byen om fredagen, som virkelig havde taget sin mand at komme over og da vi alle stod klar til afhentning i det fineste dress – svedte jeg stadig kold-sved og var træt som et alderdomshjem.

Koldsved, red-eye-syndrome eller en træt krop var jo ikke lige et godt udgangspunkt for en fest, men som aftenen gik og de våde vares virkning tog til, glemte jeg alt og festen tog form.

Os i barakken sad sammen ved et bord som snart blev festens PARTY bord ført godt an af Thorbjørn, der gang på gang spillede fransk klovn, med sin guldfarvede halvmåne-ballon, og opfordrede til fællessang.

Sikkerhedschefen Margit havde fødselsdag dagen efter og kl. 00.10 stod vi alle og sang fødselsdagssang for hende ført an af bandet, Skyband. Jeg tror Margit, var meget overvældet af situationen – men det fortjente hun og vi andre ville hellere end gerne fejre hende – nu havde vi jo varmet stemmen op hele aftenen. Jeg skal ikke gå i detaljer, for dem er der mange af, men der blev festet med manér indtil lukketid kl. 02.00. Jeg gik hjem i seng mens andre fortsatte til efterfest i andre barakker.

Dagen derpå var der fødselsdagsboller og varm kakao hos Margit – hvilken fryd og MUMS hvor det smagte. TILLYKKE Margit – du holder dig godt!

Hverdagene har i November været et pusterum og opladningsfase til den kommende weekends fest.

5. november var der Champagne brunch i barakken i anledning af at have fået to nye beboer. Sine og Eric flyttede ind d. 2. november og som traditionen tro er der altid en Velkomst aften den efterfølgende fredag, hvor vi lige får hilst på hinanden over en pizza og et glas rødvin. Denne gang havde vi flyttet fredagens pizza til lørdags Brunch kl. 11.00.

Der blev virkelig fremtryllet det helt store morgenbord, hvor der var alt fra rundstykker til friskt frugt og ikke at forglemme, champagne og Gl. Dansk. Snakken gik over maden og vi fik formelt præsenteret os selv og de nye. Sine kommer fra Odense og Eric er fra Texas, USA samt lige hjemvendt fra 1 års tjeneste i Irak. De faldt ret hurtigt ind i fællesskabet og hvad vi ikke vidste, var at dagens fest kun lige var startet. Efter nogen timers snak ved bordet blev der ryddet op og vi satte os i mindre grupper, hvor snakken fortsatte – 2. halvleg og Gl. Dansk samt champagne blev erstattet af øl.

Sidst på eftermiddagen blev vi enige om at lave fælles aftensmad i barakken – det var jo lige så hyggeligt. Til aftensmaden, som var koteletter i fad a´la Thorbjørn, blev der serveret rødvin og 3. halvleg var skudt i gang. Snakken fortsatte og der blev grinet til den store guldmedalje der indimellem blev brudt af en kæmpe fælleslatter. Det var en fryd og jeg hvis jeg skal sætte et billede på dagen som sådan, vil den kunne beskrives som værende en af disse hyggelige familiekomsammener – en julefrokost!

Stemningen steg proportionalt med promillen og tog festen til nye højder – historierne blev bedre og bedre og latteren ville ingen ende tage – jeg sidder her i skrivende stund med glædesfølelse i mellemgulvet. Fornemmelsen er som når man er sammen med mennesker der beriger én og nyder hinandens selskab ubetinget. At være sammen med familie er det tætteste jeg kommer på, hvor den samme fornemmelse kommer til udtryk.

Kl. ca. 01.00 var der nogen der tog i klubben, hvor jeg efterhånden var klar til at ligge vandret og næste dag skulle det vise sig at have været en god disposition. Af dem der tog i klubben kom den første fulgt ud i en taxi efter 20 minutter, en anden gik efter 30 minutter og resten kan ikke rigtig huske hvordan eller hvornår de var kommet hjem.

Eric, som ikke har været van til at drikke under sit ophold til Irak, udtalte aldrig at have været med til at drikke over så lang tid og moret sig så hjerteligt i meget lang tid. Han havde helt ondt i kinderne og maven af at grine.

Mandag morgen tikkede der en mail ind i alle os beboers mailboks;

”Kære Alle

Jeg vil gerne have lov til at sige tak til jer alle for jeres velkomst til Eric…- Eric er meget begejstret for at være her, og det er i høj grad jeres fortjeneste.

Så endnu engang – TAK!!”

Mailen kom fra Erics supervisor - dejligt at starte en mandag på den måde!

Tirsdag morgen var vi oppe tidligt for lave morgenmad i anledningen af Roberts 30 års fødselsdag. Vi havde lavet lidt sjov til ham og i løbet af dagen blev der også stillet en 3 tønder høj peberkværn udenfor brakken.

Resten af ugen blev selvfølgelig brugt til opladning til Roberts fest lørdag!

27. november 2005

Så er der snart gået en måned mere på Thule...- og hvilken én!

Det har været en PARTY måned ud over det sædvanlige og jeg skal mange år tilbage i tiden, hvor jeg sidst festede så meget igennem og indtaget så meget alkohol!

PUHA...- det er hårdt og i dag er ikke nogen undtagelse - det er jo søndag, ja faktisk 1. søndag i advent, og tømmermændene kunne have været værre end de er. Denne weekends anledning var julefrokost med afdelingen.

Det var så den 5. weekend i streg, hvor jeg har festet igennem.

Efter Roberts 30 års fødselsdagsfest, var der sidste weekend fest i barakken i anledning af Anders' Farvelfest. #356 var fyldt med glade mennesker og i klubben bagefter blev der danset igennem til kl. 5.00. Efterfølgende var vi nogen stykker som sad i stuen og snakkede til kl. blev 7.00. 7.30 lå jeg i min seng, godt ristet.

Heldigvis har jeg kun haft en 3 dags arbejdsuge - mandag, tirsdag og onsdag. Torsdag var amerikansk helligdag, Thanks Giving og fredag havde jeg fået fri grundet i en lang vagt onsdag aften + at jeg skal på arbejde lørdag d. 10 december (normalt har jeg fri i weekenden).

Fredag hjalp jeg til en Polter Abent. Charlotte (kollega) skal giftes med Michael, som er Fire Chef på TAB.

Jeg var fotografen, som til tider var ret morsomt. Michael skulle være en fitball instruktør og Charlotte skulle rapelle.

Det hele startede med en planlagt "anholdelse" af SP'erne, Charlotte og Michael blev lagt i håndjern i eget hjem og kørt med fuld udrykning til Fitness Centret. Charlotte var ikke så tryg ved hele situationen med SP'erne og viste ikke rigtig om hun skulle grine eller græde. Polter Abent er ikke Michaels kop the og stående der midt i stuen med hænderne i håndjern, ønskede han allermest, at de ikke havde sagt noget om, at skulle giftes på deres ferie til Maldiverne her i December.

Efter de underholdende udfoldelser skulle vi have været hjem til Charlotte og Michael til noget aftensmad, med vejret ville noget andet. kl. 18.55 gik basen i storm-CHARLIE og så måtte vi aflyse middagen. Det blev til en ruskumsnusk-middag i barakken i stedet og et par glas rødvin, før jeg blev overvældet af søvn og gik i seng.

I går lørdag fik jeg ryddet lidt op på værelset - jeg kunne efterhånden ikke huske farven på mit gulvtæppe, så meget lå der rundt på det. På et tidspunkt i min oprydning kunne jeg høre høje latterbrøl fra fællesrummet. Jeg gik ned for at se hvad der var gang i og dér sad Thorbjørn, Robert og Mads og pustede æg. Kate stod for latteren, men havde ikke selv lyst til puste nogen æg. En højrød ansigtsfarve i Roberts hovede og opblæste kinder fortalte, at der virkelig blev gået til æggene - og for meget, for lige pludselig gik Roberts æg i stykker og der var dømt æggesmat ud over det hele. Latteren ville ingen ende tage!!!

Jeg satte mig ned og skulle lige vise de andre hvordan man puster et æg. 4 æg på rekordtid blev pustet til stor misundthed fra de andre. Æggene skulle bruges til juletræet i mangel på glaskugler. Efter pusteriet blev æggene kogt sammen med skaller fra løg, gulerødder, en rød kartoffel og porre. Der var lidt jule-hygge-stue over det og jeg fandt de uklippede Bramming kravlenisser frem, som mor sendte sidste jul, og satte mig ned sammen med de andre og klippede nogen stykker. 

I går aftes var det så julefrokost tid. Vi skulle have været i klubben til stor middag, men da personalet streikede måtte vi finde på noget andet. Maden fra Fredag blev jo ikke spist (heldig nok...), så den kunne vi passende indtage! Ja, så gik også den aften!

Nu er kl. gået hen og blevet 22.15 og jeg er ved at klar til dynen. Basen er lige kommet i en storm-ALPHA og det blæser 26 knob - måske vi i morgen vågner op i en storm-CHARLIE. Ønsketænkning eller ej - så er det tid til at sige God nat og sov godt!

30. november 2005

Så har den sidste Rødkælk (Airbussen) været her inden jeg skal ud på ferie. Det var ellers nogle spændende minutter, da det forlød, at landingsbanen var for iset til at den kunne lande. Tænk på alle dem der var klar til ferie, som måske ikke kunne komme det alligevel i dag. Heldigvis for alle parter kom flyet ned og tog afsted igen med alle de ferieklare Thule-beboer. Næste gang er det min tur!!!

Vi fik Caroline og Danni tilbage i afdelilng, som begge er klar til at tage det næste stræk - og så skal vi rigtig hygge os her i december.