F

O

T

O

0

6

0

6

 

J. Abildtrup

Kontakt ¦ Links

  Juni 2006  

 

 

6. juni 2006

 

Sommeren er igen over os...- Mette og jeg brugte straks muligheden til at at komme lidt væk fra byen og lufte de melhvide lemmer, nærmere bestemt Sletterhage på Helgenæs, Mols!

 

Jeg hentede en forsinket Mette i Kastrup lufthavn fredag aften og kørte direkte til Hotel Nora i det indre København.

I lørdags var det så store indkøbsdag for mit vedkommende - jeg skulle nemlig kigge og Prøve det tøj, jeg noget så forfærdeligt har set mig varm på.

FANTASTICO, FEDTI, SUPERTO, PRIMA italiensk design når det er allebedst. Betjeningen var i absolut særklasse og da det kom til prisen for hele herligheden, blev det ikke mindre eksklusivt - og ja, det var sgu en dyr omgang! Prisen vil jeg lade stå hen i det uvisse, for dyrt var det og foragelse er en grim ting - jeg kan li' det og Mette siger; "Hun har verdens flotteste mand" - det er alle pengene værd!

 

I søndags var vi ude at kigge på bil - bare sådan lidt for sjov, da vi ikke står og mangler en lige nu, men vi havde lige lyst til at kigge nærmere på en MAZDA 6, stationscar. Vi fik også en prøvetur, da ikke gjorde bekendtskabet mindre kært.

 

En rubust bil med en "frækt" look, der kan måle sig med de mere bastante bilmærker i dens klasse, som TOYOTA Avensis og OPEL Vectra. Det var egentlig mig da havde set mig lidt varm på modellen, men Mette var også begejstret for kvaliteten - det var bare et kig for Pegueut'en køre ganske udemærket og der er plads nok til to!

 

I går mandag var vi som sagt på tur til Mols. en dejlig tur ud i det grønne og de bølgende bakker og dale på Helgenæs. Mette viste mig det sommerhus, som familien engang ejede og ligger lige ned til vandet. Efterfølgende travede vi langs den stenede stand hen til "Tyskertårnet", en bunker fra krigenstid. Det summede af liv under de skyggefulde slåenbuske og duften af skovbund og markens blomster kildede i næsen. I et solstrejf sad en guldsmed og varmde sine vinger.

 

Vi sluttede af i Ebeltoft hos Mettes forældre, der lige var kommet i land efter en sejltur i Pinsen til Samsø. Her fik vi også "Hjemmebragt" aftensmad fra Grillen. En dejlig og begivenhedsrig Pinse.

Nu er jeg for alvor gået i gang med arbejdet - SKØNT...!!!

 

11. juni 2006

 

PYHA...- det har endnu været en varm dag og i skrivende stund sidder jeg i undertrøje med vinduet på vid gab. Klokken er snart 21.00 og det er lige blevet tid til en lille up-date!

Det kan ikke blive ret meget mere sommer i Danmark end vi har lige nu - siden mandag har solen stået højt på en skyfri himmel og temperaturerne har i dag været oppe omkring de 28gr. Mette har spillet 1. vandpolo-finale i dag og vandt...- næste weekend skulle holdet gerne sikre sig det danske mesterskab!

 

Mens hun var afsted tog jeg fat i støvsugeren og mobben, da gulvet for alvor trængte til en kærlig hånd. Det blev også lige til lidt dasen på terrassen mens VM i fodbold kørte over tv-skærmen (Holland og Serbien-montenegro). Mens jeg lå der og forsøgte at få lidt farve på den hvide hud, bragte vinden den lifligste duft af minicyrener, som står lige op af terrassen. "Det er sommer det er sol og det er søndag..."!

 

Her til aften tændte "Far" her op i grillen, mens "Mor" mixede salaten! Der er sgu' noget over at tænde op i en grill, og sådan er det bare...! I onsdags var vi med Mettes familien i Århus Teater for at se forestillingen "TV2 - en teaterkoncert" og der tændte de mandelige skuespillere af på scenen til "Rigtige mænd" og en WEBER-grill...- SÅDAN, ja!. Det var helt igennem en gennemført forestilling og oplevelsen var TOTAL!  Siddende der i salen og fornemme de andres entuiasme for netop TV2's sange og som jeg, heller ikke kunne lade være med at synge lidt med (læs anmeldelserne her!)

 

Nå, tilbage til min grill-menu, som stod på ketchupmarinerede kyllingefileter og ostepølser fra Gjøll. Det ligger stadig godt i maven, og Mette har nu lavet en kop kaffe hvortil der bliver serveret friske ananasskiver...- LÆKKERT!

 

Lige til at slutte af på, så var vi til globryllup hos en af mine veninder i går i Åbyhøj Kirke. Mette fik helt ondt i maven, mens jeg egentlig bare nød synet af det smukke par. Vi er nu begge enige om, at vi glæder os til det bliver vores tur og ikke mindre efter denne lille "kigger"!

 

18. juni 2006

 

Der er dømt "tømmermænd" i dag efter en særdeles våd aften og nat i byen. Mette blev dansk mester i vandpolo i går, som selvfølgelig skulle fejres. Forinden havde jeg været en tur i Silkeborg for at besøge forældrene. Sofie kunne berette om et 9 tal i den 2. eksamen og på mandag skal hun så op i mundtlig kemi, som den sidste eksamen og kan derefter pynte sig med titlen som student anno 2006.

 

Jeg mødtes med Mette og holdkammerater på en mexikansk restaurent ved en 22-tiden, hvorefter vi fortsatte på Cafe Viggo og Train.

Lettere beruset kom vi hjem i morges kl. 5.30 efter at have danset til det meste af natten. En dejlig aften/nat, men det koster og i dag har virkelig været en "OFF" dag. Her sidst på dagen er kroppen ved at finde sig selv igen.

 

19. juni 2006

 

I dag kan jeg være rigtig stolt over min søster Sofie, der i dag er blevet student med et 13 tal i den sidste eksamen, kemi. Hovedet er sgu´skruet godt på det pigebarn! Det holdt tørvejr hele aftenen i Silkeborg, hvor venner og familie lykønskede Sofie i haven.

 

21. juni 2006

 

Så er der endnu en søster der er blevet student. Helena fik et 9 tal i samfundsfag og dermed er 3 års hårdt arbjede endt og flere dages fest begyndt. Jeg under dem festerne - det trænger man til efter nogen hårde uge med forberelser til diverse eksamner. TILLYKKE og go' vind, Tøser!

 

27. juni 2006

 

Sikke en weekend, som stod på landeligt idyl og ædegilde(r)!

Fredag tog jeg toget fra Silkeborg i retning mog Struer, hvor Mette ventede, før vi vendte snuderne endnu mere mod vest, nærmere bestemt Harboøre.

Hvert år Skt. Hans Aften er der bål ved min fars fødegård, Østrebrogård og som gæster er den nærmeste familie. Omkring kl. 18.00 ankom vi til gården, hvor der allerede var godt gang forberedelserne. Inden længe var der bøffer på grillen og familien samledes omkring bordet. Mange af ungerne havde andre gøremål, så det var "kun" Jens Kristian, Henrietta, Pernilla + veninde og Jan der var hjemme og så os - som alligevel blev til en god bordfuld.

Efter en overdådig grillbuffet kom min farbror og den ælste af hans sønner med familie forbi og så var det tid til at tænde det GIGANSKE bål min far havde lavet. Der er også tradition for at der bliver lavet en heks og i år var det Jan der stod for den opgave. Heksen var iført en gammel blå kedeldragt og i panden på den havde Jan skrevet: "Jan og Peter". Betydninge af det er ikke til at tage fejl af, for de to, far og søn, er uadskillelige og har noget helt særligt sammen.

 

Grillen kom bag i bilen og kørt hen til bålet, hvor der straks kom et par pølser på samt banana og dem vender jeg lige tilbage til. snart blev der også bakket andre godter ud og stole, hvor tilskuerne kunne se en beæret Jan tænde bålet. Under KNITRE, KNITRE og BULRE BULDRE-lyde kom der hurtigt gang i bålet og inden vi fik set os om var heksen fløjet under sprutten og i et farveorgie af nytårskrudt (det er også en af traditionerne, heksen fyldes med nytårskrudt!)

 

Hyggen spredte sig i tak med varmen fra det store bål og med hyggen var det tid til "Irske bananer". Hele bananer ristes på grillkullenes sidst varme til de er storte. Herefter sprættes de op og i skrækken lægges de samme ingridenser som ved Irsk kaffe. Først lidt brun ferin, dernæst en god whiskey og der sluttes af med flødskum. Til den Irske Banan serveres der kaffe - velbekomme...- PRØV det! Det blev en lang aften og først kl. 02.00 kom vi i seng - GAAABBBBB!

 

Egentlig skulle vi havde været hjem lørdag over middag, men far havde andre planer med os, som var at køre hø...- og det gjorde vi så! Jeg lader billederne tale for sig selv!

 

     

 

Mette og Pernilla havde lagt ballerne klar til omsamling. Jan startede ud som stabler på ladet, mens far og jeg kastede ballerne op til Jan. da det første læs var kommet i hus tog pigerne over på ladet mens Jan overtog rattet i traktoren. Han var stolt som en pave!

Hjemme i laden læssede vi ballerne af ladet og over på en transportør, der fragtede ballerne hen til far, som nogen gange måtte have lidt hjælp med stablingen.

4 læs blev det til og hver gang vi kørte hjem med et, var der hygge og en god udsigt fra dets top.

Hjem til Århus kom vi ikke den dag, da far inviterede hele familien på fiskerestaurent i Thyborøn med efterfølgende havne-gåtur. Det var en gennemført lørdag på landet og jeg garanterer, at der stadig kan findes hø i mine lommer!

 

Søndag lige omkring middag kørte vi mod Århus, men vi kom kun halvvejs, da vi kiggede forbi Mettes søster, Ida, som også bor på landet ved Viborg. Her jagtede vi nogen vildfarende kvier og blev budt på grillpølser og bøffer. Hjem til Århus kom vi kl. 22.00, trætte men glade og med masser af landelig luft og oplevelser i kroppen.

 

Mette spejder ud over Kattegat

"Lufthul og trappetrin"

En forestilling der rykker...

MUMS...

Mette elsker at vaske op...

TILLYKKE Sofie

TILLYKKE Helena

Heksen er klar til luftfart

De små bygger et mini Skt. Hans bål

Bålstemning

Mette ta'r fra...

- og far stabler.

På toppen af et læs hø

 

 

Gør verden til et bedre sted ...- start dagen med et smil!