4. marts 2006
Så er det igen blevet weekend - og det er tiltrængt efter en uge, hvor der har været fart på. Lisa, supervisior, er på TDY (kursus i DK) og jeg er derfor alene i HAWC. Dagene flyver afsted og for hvert minut kommer jeg tættere på den dag, hvor jeg skal sige farvel til Thule. For en måned siden lagde jeg min opsigelse med fratrædelse d. 19. april.
Det er lidt underligt og indimellem alle opgaverne strejfer tanken mig - der er mange årsager til min opsigelse, men lige nu er min fornemmeste opgave at sikre en overlevering til de nye fysser der kommer engang i april. Deres introforløb bliver væsentlig kortere end min, da Lisa også rejser hjem til DK 17. maj, for at føde sit første barn engang i juni.
2 måneder er ingen tid for de nye at komme ind i alle arbejdsopgaverne i HAWC. Det første halve år af min tid heroppe gik med at komme ind i alle tingene, men dengang var der heller ikke megen struktur eller historik. Det vil jeg nu lave lidt om på, så der i det mindste er noget skriftligt, en historik og nedskrevne procedure, så de kan læse sig frem til det meste!
Ellers så kører tingene som de plejer med masser af aktivitet. Jeg er på BMEWS (den store radar) to gange om ugen for at køre spinner-timer, hvilket giver en god afveksling til arbejdet på basen. Nu hvor solen langsom vender tilbage er det en fornøjelse at komme off base. Jeg kommer lidt væk og selvom turen op til BMEWS ikke tager mere end 30 minutter er det alligevel skønt at kigge ud på det hvide landskab.

Vejen til BMEWS er flankeret med fase-pinde for hver 2. meter og nu hvor solen står så lavt får den reflekserne på "slikkepindene" til at lyse som var det små lygter.
På Basen får den lave sol bygningerne til at fremstå som var de forgyldte af det pureste guld. Et flot syn og kønnere end den blanke blik.
Det er lørdag og det er tid for opdatering af hjemmesiden. Håber at der i morgen kommer hul igennem til Bryllupsportalen.
5. marts 2006


Dagen startede med at for lidt søvn og tømmermænd efter en tur i klubben i går....- AV AV...- og jeg kunne stadig smage Tequila'en på min tunge!!!!
Nå, men jeg havde sat vækkeuret til at ringe kl. 9.00, så jeg kunne være nogenlunde frisk til Skype-samtalen med Mette kl. 10.00. Morgenmaden var gledet ned med 1 liter vand og to kopper kaffe da Mette kom på nettet.
Vi snakkede mest om layoutet til bryllupsinvitationerne og fik da også taget en beslutning om hvordan de skal se ud. Det var endnu en ting der kom i stand og tro mig- der er mange ting der skal tænkes på i forbindelse med et bryllup - UHA da-da da-da!!!
To af Mettes veninder har lige fået hver deres 1. barn, her indenfor den seneste månede, og i dag var hun i Middelfart, hos Kate og Christian og deres lille pige, Carla. D. 25 maj er vi så inviteret til den andens barnedåb, hvor Mette skal være gudmor. Der er sgu' gang i den rundt omkring...!
Efter samtalen med Mette, fik jeg lige en halv time på øjet, før jeg tog et bad og tog ud til Margit for at hjælpe til med Olsen Banden (Bingo og Quiz over radioen).
Margit havde lavet English Tea med scones og sandwich samt selvfølgelig en god bitter the til. Lige hvad jeg trængte til, da morgenmaden efterhånden var fortæret. Vi vandt 20 dollar for første gang - skønt! Margit inviterede efterfølgende på en kombineret kører- og foto-tur. Vi kørte bl.a. ned til havnen, forbi Tug-båden og derefter ud langs landingsbanen. Der var en rigtig flot solnedgang, men det var blæsende og hundekoldt derude og derfor blev jeg nogen gange inde i bilen, og skød løs med kameraet derfra!
12. marts 2006
"I dag er det Mettes fødselsdag - HURRA - HURRA - HURRA..."
TILLYKKE My med de 32 år her fra Thulehunden. Du må have været rigtig rar det seneste år, for her skinner solen fra en blå himmel. SKØØØØØØØNT!
Det har været en stille og rolig weekend, som nok mest er fordi, jeg ikke er helt på toppen, hvad angår PARTY's. Den foregående uge har været travl, som har tæret lidt på overskudet og energien.
Det er nu også meget rart at vågne op på en søndag UDEN tømmermænd.
I går fik jeg vasket to store maskinefulde vasketøj (havde ikke flere rene underbukser) og tussede rundt resten af dagen sammen med Robert, hvor vi fik lavet lidt husligt arbejde i fællesrummet med nogen billeder og en bogreol.
Nu har lige siddet og opdateret min hjemmeside samtidig med at jeg fik snakket med Mette over Skype.
Lige inden vi loggede på, var jeg på smøg-tur på terassen og havde mit kamera med, for lige at fange et par billeder til dagen.
Solen skinner som skrevet og det gør isformationerne speciel flotte!
18. marts 2006
Barak 356 på fællestur til isfjeld i Baffin Bugten.
Vejret viste sig fra den helt fænomonale side, da vi endelig tog det første skridt ud på isen. Forud havde vi brugt en ½l times tid på at få pakket os selv ind, lag på lag af tøj, så vi kunne holde varmen i de minus 32 grader, der trods alt var, skønt solen skinnede fra en blå himmel.
Destination, et isfjeld, midt på isen et sted mellem 5-10 ude mellem Main Base og Sauders. Jeg har kigget på netop det isfjeld mange gange og tænkt, at det kunne være rigtig fedt at tage en tur derud, for at tage det i nærmere øjesyn - Og nu var vi på vej!
Der gik ikke 10 minutter før hætten røg af og jeg måtte skifte sælskinslufferne ud med fleecehanskerne. Det var ikke kun mig der fik varmen ved den raske gang. Margit dampede, så der havde dannet sig rimfrost i hendes øjnbryn.
Vi kom nærmere og jo nærmere jo raskere blev tempoet - OG jo højere rejste isfjeldet sig op i horisonten. En rask gættekonkurrence havde fundet sted i løbet af ugen om hvor højt det nu var. Jeg ville syntes at Thorbjørns gæt på 15 meter var alt for meget og havde sagt et sted mellem 5-10 meter. Jo tættere vi kom jo mere blev Thorbjørns gæt en realitet - DET VAR ENORMT! 
Hvilket syn - og hvilken følelse der var i maven, at stå dér lige ved siden af et isfjeld, der blev fanget i isen tilbage i efteråret. Der var ikke det kamera, der lystigt snurrede og bibbede for at forevige dette indtryk - denne oplevelse!
Fjeldet lyste svagt blåt i solen og da jeg gik helt tæt på kunne jeg se aflejringer, alle de mange års snelag oven på hinanden, der fik det til at ligne en skællede skulptur. WHAAAAAUUUU - siger jeg bare!

Alt det hvide mod den cobolt blå himmel, satte en ekstra dimension til denne enestående konfrontation på isen lige ud for Thule Air Base.
Helt naturligt var der mange forskellige behov for nærmere bekendtskab med isfjeldet, så vi gik lidt rundt for os selv eller i par, og jeg skød bare løs med kameraet.

Der dukkede hele tiden nye sne/isformationer op, som var smukkere og mere spetakulære end den forrige. En af var f. eks. denne snehane, der galede mod himlen i middagssolen - og et andet sted kom selveste Jørn Utzon's Operahus i Sydney til syne imellem ismasserne.
Isfjeldet blev godt nok fanget i isen i efteråret, men det er ikke ensbetydende med at det ligger stille. Helt inde ved isfjeldet lodrette vægge var der klart vand og på dens sider kunne man også iagtage forskellige stadiger hvor isfjeldet har ligget dybere. Der var vandrette streger/hylder hele vejen rundt.
"O-HØØØØØJ" lød en stemme.
Sonny og jeg blev revet ud af vores jagt på det perfekte billede af den porcelænsagtige overflade på isfjeldets sydøstlige side. Vi kiggede op...- og ja, hvem andre end Robert og Rasmus stod på fjeldets top og vinkede. Der går mange historier om disse indfangede isfjelde og specielt eksimoerne eller inuiterne ville aldrig nærme sig disse "forheksede" mastrodonter, da de er lumske og kan vende sig hvornår det skal være.
Et meget lille "KNAG" fik med ét historierne vagt til live og Thorbjørn gjorde mig hburtigt ganske klart dog med forsigtighed i stemmen, at jeg måtte gerne holde mig i en passende afstand fra ham. Forsigtighed og eksploration går ikke altid hånd i hånd og Thorbjørn, Sonny og jeg selv måtte da også en tur op på toppen.

14 meter højt (Thorbjørn fik ret) er højt og jeg skulle ikke nyde noget af at klatre det sidste stykke helt op på toppen, efter at have konstateret, at den lille top havde et lodret fald lige til højre helt ned til isen. Thorbjørn derimod kravlede forsigt op og satte sig vel tilrette på det lille plateu der udgjorde toppen.
Udsigten derimod nød jeg til fulde og fik der også dette panorama ud af det ind mod Basen med Dundas fra en side, vi ikke ser til dagligt!

Ned kom vi også igen og lige inden vi vendte snuderne hjem, fyldte Rasmus rygsækken med en blok flere tusind års gletcheris til aftenens sjusserne. Jeg skulle da også lige smage - "God Årgang" og ja, det smager af vand!

Med en KÆMPE oplevelse, på flere måder, i frisk erinding vandrede vi igen over isen, tilbage af den samme vej som vi var kommet. Glade og veltilfredse var vi - det hersker der ingen tvivl om og da vi passerede de røde flag, fra den FORKERTE side, kom der ekstra gang i benene for nu skulle vi hjem i barakken og have en lille lur.
I aften er der First Light Festival i Hangar 7 - og er det jo med at være frisk til en rask lille dans og måske en lille "fjer" i hatten.
23. marts 2006
Se lige hvad jeg har fået i dag...-
"Er der noget skønnere end behagelige overraskelser?"
Ja, jeg ved nu ikke rigtig, for jeg vidste ikke hvad jeg skulle tænke, da der ude foran min dør i barakken stod en buket blomster.
"Hvem er det fra?"
tænkte jeg og åbnede døren.
På gulvet lige inde på den anden side af døren, lå et kort.
Der var ikke den tanke der røg gennem hovedet på mig - hvem kunne det dog være?
"Du må fryde dig længe over blomsternes varme farver og tænke positive tanker."
Kærlig hilsen "Den lidt Ældre"
Ja, tanken måtte jo have været indlysende, men det var først da jeg læste "Den LIDT ældre" at jeg blev klar over hvem blomsterne var fra. Min Kære Margit, sikkerhedschefen og foto-tur-veninde og "chauffør". Hvor er det dejligt og så lige i denne tid!
Margit har, i nu nogen uger, måttet lægge øre til lidt af hvert fra min side, når vi sådan har været på to-mands-hånd. La' mig udtrykke det sådan; "Jeg har nok været lidt primitiv den seneste tid"!
Dagen i dag har været på det rene. Jeg "PUMP'ede" i morges med 4 søvndrukne amerikanere og har her til eftermiddag været oppe på BMEWS for at spinne. Masser af motion får jeg, men lige i dag har det gjort ondt i kroppen - ja, jeg var helt flad efter spinner-timen. For Meget og FOR lidt...- balance i regnskabet skal der være og ja, jeg har haft mange hold her på det seneste og ja, jeg trænger til en lille pause. Derfor vil jeg gå tidligt i seng i aften - go' nat og sov godt!
24. marts 2006
Så er det officielt meldt ud, at der IKKE er brug for min hjælp til overlevering af HAWC'en til de to nye fysioterapeuter, Mie og Martin.
Jeg er for alvor på vej hjem til lille Danmark, familien og min Mette - hvor jeg glæder mig for VILDT!!!!!
Det er som om der er faldet en maget tung sten fra mit hjerte - alt denne uvished om jeg skulle tilbage til Thule efter min ferie i april, er væk. Nu kommer jeg hjem - hjem til Århus!