G

R

A

F

I

K

'0

 6

 

J. Abildtrup

Kontakt ¦ Links

September 2006  

 

 

1. september 2006

 

La' mig lige slå én ting fast: "Der er styr på det hele!"

Ja, det har virkelig ligget mig på hjertet at få det sagt, da denne uge har været præget af alt for mange spørgsmål ang. brulluppet - "...- om jeg har styr på talen...- har I nu husket..." - og topspørgsmålet: "Husk nu at nyde dagen, for den går så hurtig!!!" Ja, ja og JA...- jeg har styr på det!

September her på Thulehunden vil være noget særligt. Jeg har tænkt mig at skrive en lille beretning om forberedelsernes tilstand hver dag op til den store dag, 23. september 2006.

Jeg vil beskrive mine følelser og tanker om dette der nu skal overgå mig, vis største ønske er ved at gå i opfyldelse.

22 dage tilbage

2. september 2006

 

Polter abend! Ja, det måtte jo komme og jeg ville lyve, hvis jeg ikke havde det på fornemmelse, at det lige skulle ske på denne dag.

Steffen er hjemme fra Schweiz og hentede ham i Tirstrup Lufthavn sent i går aftes, men han gav selvfølgelig ikke udtryk for hvad der var i gære, men sagde da jeg satte ham af hos en kammerat i Viby: "Vi ringes ved i morgen formiddag!"

 

Jeg havde lige fået den sidste skefuld havregryn i maven, da Mette udbrød; "Nu får vi gæster!". Jeg kiggede ud af vinduet, og der kom de: Steffen, Martin, Christian Lynggaard, Jens Kristian (lillebror), Arne og mor.

Sikke en overaskelse, da jeg ikke havde ventet dem så tidligt - jeg var ganske uforberedt og overrasket.

Hurtigt blev det mig pålagt at trække i noget militærtøj og pakke noget gå-i-byen-tøj! Det gik stærkt og jeg fik ikke engang lov til at drikke en kop kaffe.

 

Mens de andre diskuterede hvor vi skulle hen, satte jeg mig spændt ind på forsædet i Martins bil. Hvad skulle der nu ske, og så i denne mondering? Hadsten og så mod Virring. Lige efter åen til højre og så var vi på Hadsten Skytteforenings træningsbaner. Her ventede Keld med morgenbrød og jeg fik min morgenkaffe. 

 

Selvom af haglene kommer ud med en hastighed på 400m i sekundet, så kræver det faktisk en del præcision i at sigte, så duerne bliver ramt. 4 standpladser og 25 skud senenere var det tid til at gøre redskabet op - og lad os bare konstaterer, at vi lå langt fra det gennemsnitlige for de øvede! HA HA HA...- Lillebror, Jens Kristian kom på en flot 1. plads med 8 træffere. Tillykke med det brormand! Steffen og Jeg tog os af en delt 2. plads - resten er jeg faktisk lidt i tvivl om men alle fik i hvert fald én træffer ud af de 25 forsøg.

 

Næste aftale var kl. 13.00 i Århus City, nærmere bestemt i en kælder ved Åen i de hyggelige omgivelser hos "Barberen". Her blev der serveret en kølig fadøl, mens Steffen fandt cigar og cognac, alt i mens vi efter tur fik en barbering på den gode gammel daws måde. Jeg turde ikke at tage det hele af, men Arne lod kun overskægget blive tilbage. Jeg har altid kun kendt Arne med fuldskæg så jeg skulle lige vende mig til at se ham uden!

 

Næstestop; en pølsevogn, hvor den værste sult blev stillet ind dagens 3. indslag skulle afsløres, som var en times massage på Badeanstalten Spanien, med efterfølgende varmluftsbad. Ummmh!!! Mens de andre tog sig dukkert i bassinet, blev jeg ført hen til massøren der tog godt fat i mine muskler fra lænden til nakken. Lidt groggy mødte jeg de andre i dampbadet, hvor den stod på eucalyptus-salt på huden og en kølig øl til halsen. Jens Kristian udfordrede mig i badet til at stille mig ind under spanden med det iskolde vand, som egentlig føltes behageligt efter det varme dampbad.

Tidsfornemmelse havde jeg intet af, men snart stod vi velduftende ude på fortovet, med en hud som en barnenumses og jeg i et lidt pænere out-fit ...- klar til den næste udfordring. Jeg er ikke sikker på om det næste indslag var koordineret, men steffen ville se Verdens Største containerskib, Emma Mærsk, som netop nu ligger til kaj i Århus. Efter en længere gåtur og en øl senere måtte Steffen indse, at protesterne fra os andre blev for overbevisende, til at han kunne overtale os til at fortsætte vores vandren rundt på Århus havn, for at se det store skib. Det skal dog lige siges, at vi alle gerne ville have set det, men at gå der ud, var alligevel for meget at forlange!

Så var det meget sjovere, og værd at gå efter, at spille pool på Sharks og få skyllet halsen med en velskænket fadøl.

 

Spises skulle der også og drenger´ne havde valgt Valhalla.

Et koncept spisested, hvor der betales et éngangsbeløb, og så må der spises og drikkes i to timer, fra en buffé, som havde alt. Vi åd os bogstaveligt tykke og fede, og så meget, at vi næsten ikke kunne rejse os fra bordet 2 timer senere. Jeg kan varmt anbefale stedet - PRØV det! (billedet til venstre; fra ve: Steffen, jeg og Keld) 

 

Igen mistede jeg tidsfornemmelsen, men vi stod og hørte noget musik ved Pustervig, hvor jeg mødte flere af de "gamle" klub kammerater fra Skovbakken Volley. Vi drak lidt mere øl, indtil det begyndte at regne og Steffen kom med det geniale tilbud om at gå over i Universteltet i ly for regnen. Helt "tilfældigt" møder jeg Mette. Total overrasket hilste vi begge på hinanden, og jeg blev klar over, at hun også var blevet "fanget" af hendes søstre og nogen veninder. Her tager aftenen så en drejning...- de uofficielle udfordringer er overstået og vi går i samlet flok ind på Waxies, et musiksted, hvor der var tørt og varmt.

 

Mange timer senere sluttede Mette og min Polter Abent ca. kl. 5.00 hjemme på Hougårdsvej 11. 

Jeg takker for en rigtig dejlig dag sammen med familie og venner. Det er skønt at tilbringe en hel dag sammen med dem jeg holder af, da det absolut ikke er noget der sker tit. En speciel tanke skal min lillebror have, da jeg virkelig var glad for og stolt over hans tilstedeværelse!

21 dage tilbage

3. september 2006

 

Fed aften i byen i går og i dag er der ingen tømmermænd! Er dog lidt træt, da jeg først var hjemme i morges kl. 5.30...! Det var så endnu én af de indledende øvelser før et bryllup og sikke én!

 

20 dage tilbage

5. september 2006

 

Jeg tror weekenden...- ja, hele sidste uge er faldet ned i hovedet på mig i dag. Jeg har slæbt mig igennem dagen og afslutningsvis rundede jeg min tandlæge i Hasle, til en gang tandrensning.

De var helt oppe at køre og ønskede mig mange gange held og lykke på den store dag, til min store overraskelse, da det er flere måneder siden mit sidste tjek, hvor jeg vist nok nævnte det!

Det er nu hyggeligt og glædeligt (jeg indrømmer), når folk nævner det, men fortæller samtidig også hvor STOR sådan en dag er! Nu i skrivende stund kilder det lidt og det vil det sikkert nok blive ved med, de næste par uger.

18 dage tilbage

6. september 2006

 

Danmark fører 2-0 over Island, mens jeg har siddet og kigget lidt på bordplanen til brylluppet. Det er noget af et puslespil og med små detaljer her og der, er der jo flere ting der skal gå op i en højere enhed.

17 dage tilbage

 

 

Nedtællingen er i gang!

Lillebror var også med

Nybarberet og høj cigarføring

Bassinet i Spanien

Emma Maesk i Århus Havn

Her ligger Valhalla

Hyggeligt sted i Århus City

0-huller

udkast til bordplan

 

 

Gør verden til et bedre sted ...- start dagen med et smil!