2002 – året der gik!

Januar, den første måned i året og mine bestræbelser frugt har båret.

Til hele 5 samtaler på en uge gik - hele 2 jobs jeg fik.

Den koldeste måned var Februar, utrolig kold og ikke spor rar.

Som fys.vikar på sclerosehospitalet i Ry

endelig et rigtigt arbejde – født på ny.

En masse sne i Marts der kom, og måtte med bilen til Ry vende om.

Hele 75 ansøgninger havde jeg skrevet, mange hår af mit hoved revet,

men 4. april  sammen med det spæde forår, pludselig et job der kom i Ryomgård.

Sammen med solens varme og de grønne blade.

Jeg en smuk kvinde mødte og vi var glade.

Den 5. måned var maj og fyldt med stort ståhej.

Men alt faldt på plads og til ro - det endte med én lejlighed for to.

22 timer om ugen i selskab med gamle damer og herre, det er lige til at klare , men heller ikke færre.

Heldigvis havde junis varme fået frøene til at spire, nemlig min køkkenhave  krævede mig og gerne fire.

Halvvejs i året kom juli og ture til Skagen jeg ku’ li’

Vejret kunne have været bedre end som så, oftest vi måtte tage regnjakken på.

Da alle andre havde ferie, jeg arbejde måtte, mens august gjorde alles kroppe brune og flotte.

Nu var sommeren endelig her og jeg kørte rundt i Forden fra her til der.

Så blev det september og tid til ferie.

3½ uge til Caribien med oplevelsesserie – af både den skønne slags

og dem jeg helst vil glemme, så vi klipper…SAKS!!!

Hjemme igen i den danske indiansommer, hvor træernes grene blev tynget af æbler, pærer og blommer.

Oktoberhavens afgrøder var allerede blegnede og gule, også jeg selv en smule,

da den smukke kvinde, med hvem jeg skulle leve, ikke længere ”kunne” blive.

Vi begge måtte videre med livet…og tænkte….det må vi aldrig ta’ for givet.

November og 22 timer blev til 37 – fuldtid, nu skulle der arbejdes igennem med knofedt og flid.

December det hurtigt er blevet og et år mere jeg har levet.

Arbejdet går rigtig godt – mange roser jeg får – det er flot.

Pludselig jeg på TV dukkede op.

Jeg tænkte…”bare det ikke bliver et flop”

At se sig selv på TV og lytte til min egen stemme…- det er noget jeg sent vil glemme!

Selv jeg må sige…OKAY  og behersket klapper,

det var for et år siden …- nu er det slut med mililook og ring i øreflapper.

I året der gik, når jeg ser tilbage, har endnu engang givet en del oplevelser,

- jeg skal ikke klage.

I det nye år jeg bliver 3 årtier, - måske jeg det fortier?

Men sådan er det jo med LIVET

- den største gave der er blevet mig givet.

Glædelig Jul

           Samt et knaldhamrende

Godt Nytår