Dundas           september 2004

 

Foto af Jesper Abildtrup

 

Forside ¦ Fotoalbum ¦ Tibage til Poetic Corner

Kontakt

 

 

2003 – året der gik!

 

Det nye år begyndte i damp og røg, blandt glade venner og nabostøj.

Januarmåneds frost og sne var strid, men pudderlandskabet var en fryd.

For en kollega blev måneden en glæde – nemlig en søn til verden kom,

med øjne så store og lemmer spæde.

Som et knips med fingrene kom februar, og igen jeg til ”skærmen” var klar.

Trods digt og ord der var søde, jeg ej denne pige kunne få lov at møde.

Tilbage på jobbet jeg knæhold opstarte kunne,

hvilket fik varmen frem i marts’ kulde.

En nabo mig udfordre ville. En stafet på 10 km. til april – ikke ilde.

Hurtigt blev løbeskoene snøret på.

Små ture det blev til – dog jeg indimellem måtte gå.

Trods den megen kulde, solen dog skinnede ind, på møbler og min kind,

men sindet var gråt og trist.

Hvor var jeg på livets vej?

I april og snart 30, ja ganske vist!

Et åbent hus med familie og venner det blev til,

en mindeværdig dag, sent jeg den glemme vil.

Så kom dagen hvor de 10 km. stafet skulle løbes.

Nye sko, løbetights og et ur måtte købes.

Knap 48 min. det tog at tilbagelægge ”bjerge” og mudderstier,

- det er okay, er der nogen der si´r.

Det med løb jeg smag for fik, og på træningslejr i telt til Anholt gik.

Midt i maj, der gerne varme skulle være, men ak – om natten i posen, jakken jeg måtte bære.

Anholt var en verden af endeløs natur, primitivitet og uforstyrret eftertænksomhed – noget jeg længe havde søgt – FED!

Den friske vind blæste over Anholt ørken, mod øst der skimtes en mørken,

men i klittens læ jeg dog trøjen smed, mens sæler i det fjerne i vandet gled.

Endelig i Juni var der tegn på sommer, og med den også regn der kommer.

Det at arbejde skulle være berigende og sundt, men allermest jeg følte det forpligtende og ”ondt”.

Ferie i Juli kom som enden på et alt for langt løb.

Bogstaveligt talt var to halvmaratons lagt i svøb.

Hele 3 uger jeg tilbragte i Vejlby Klit.

I kendte omgivelser med familie… – befriende og oplevelsesrigt.

At jeg selv er blevet 3-årtier, fortæller at også mine kære ældre bliver.

Skavanker vi alle får, men ris til dem der på ”den indre Tarzan” tror.

August svøbte os alle i varme og bagende sol, i haven jeg ofte var tilbagelænet i en stol.

Septembers varme lod ikke til at falme i bladenes takt,

og køkkenhavens afgrøder stod i majestætisk pragt.

Endnu flere hold jeg startede på, og på fotokursus skulle gå

Men hvor jeg virkelig skulle distancen stå, en maraton var at tænke på.

3 timer og 48 minutter fra start til slut, de 42,192 km. forsvandt som ud af en kanon skudt.

Til målet jeg løb og sejrede - Stolt, med medaljen om halsen, det blev fejret.

Oktobers farver – gule, brune og røde, jeg på hele tre jobs nu skulle møde.

Flittigt jeg med kameraet billeder tog, på kurset jeg dem fremdrog.

Som et slag med en tryllestav, november kom med mørke og regn den gav.

Selv om dagen vi tændte lys og pludselig jeg på skadestuen lå…- GYS!!!

Et glædesfuldt volleyballspil vendes til et mareridt, knæet fik et vrid efterfulgt af smertestorm…- SKIDT!

5 uger jeg med skinne skal gå – sidder nu med benet opad og tænker; hvilken ende vil det nu få?

December det nu er blevet og endnu et år er beskrevet.

Denne måned er for mig noget særligt, at tænke på jer – herligt!

 

Året 2003 er snart gået og faktisk jeg fornemmer det stille har stået.

Nu hvor jeg sidder og blikket indad vender, kan jeg blive helt i tvivl,

om det jeg ser er en jeg kender?

Forandringer, som ikke lader sig se med det blotte øje, af mange der har været og hvilke jeg først må fordøje.

 

År 2004 varsler i år fyldt med nye erobringer af ubetrådt land…

- måske ved dets ende, jeg lærer at kende denne mand?

 

Livet er som på roser at danse

Men dog torne i foden kan sanse.

Med mange og ikke kun få, man kan fjerne

og igen LIVETS dans optager gerne.

 

Ønsket om en…

                             -rigtig Glædelig Jul

 

samt et Godt Nytår   

 

 

 

 

Gør verden til et bedre sted ...- start dagen med et smil!